Året der gik 2024 - 4. kvartal
Et tilbageblik på nyhederne i Kalundborg Kommune i året, der er gået - Her 4. kvartal
2024 er ved at rinde ud. TV-Kalundborg tager her et tilbageblik på nyhederne i Kalundborg Kommune i året, der er gået. Vi har samlet de begivenheder der har haft læsernes største bevågenhed, i fire indslag, delt op efter kvartal. Her 4. kvartal.
Oktober:
I oktober 2023 iværksatte Kultur- og Fritidsudvalget en omfattende kulturanalyse i samarbejde med Kulturens Analyseinstitut.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/der-er-nok-at-tage-fat-pa-nar-det-gaelder-kulturen/
På Teknik- og Miljøudvalgsmødet godkendte udvalget oplæg og skitseprojekt for at ombygge og renovere slippen i Kordilgade 10 i Kalundborg, dvs. passage og gårdrum bag Slagter Jacob.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/projekt-for-passage-og-gard-ved-slagter-jacob-er-godkendt/
I alt ni forskellige projekter er kommet igennem det første nåleøje i Få Det Fikset-Puljen i Kalundborg by. 2 mio. kr. blev fordelt i oktober.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/2-mio-kr-skal-fordeles-du-kan-vaere-med-til-at-bestemme/
Kalundborg Havn mangler mere plads til administrative medarbejdere, derfor skal havnekontoret udvides med en tilbygning i to etager på 340 kvm.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/udvider-administrationsbygning-med-340-kvm/
I oktober blev seks helt nybyggede boliger i Svebølle klar til indflytning.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/nye-raekkehuse-klar-til-indflytning/
Kalundborgmotorvejen skal slutte i et firbenet lysreguleret kryds, med fire vognbaner. I oktober gik arbejdet med at ombygge rundkørslen til et lyskryds så småt sat i gang.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/arbejde-med-at-ombygge-rundkorsel-til-lyskryds-er-sat-i-gang/
I oktober fortsatte sagen om Region Sjællands beslutning om at udelukke Kalundborg som et af de decentrale brystkræftscreeningssteder i regionen.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/mammografiscreening-regionsformand-vil-ikke-svare-pa-sporgsmal/
I oktober var lokale borgere samlet på Værftet i Havnsø med skilte og bannere, hvor der bl.a. stod ”Pas på os i Havnsø og omegn” og ”Nej til at bo på CO2” i forbindelse med, at medlemmer af Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg var på besøg i Havnsø.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/vi-onsker-ikke-at-blive-europas-co2-skraldespand/
Molslinjens nye elfærge til Samsølinjen, Tyrfing, er nu flydende. Færgen blev i oktober søsat i vandet ud for det tyrkiske værft Cemre Shipyard, hvor både færgen til Samsølinjen og en søsterfærge til Alslinjen er ved at blive bygget.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/video-den-nye-samsofaerge-er-nu-sosat/
Trafikminister Thomas Danielsen tog i oktober det første spadestik til den afsluttende etape af Kalundborgmotorvejen. Denne sidste strækning, på knap 30 kilometer, markerer en vigtig milepæl i regionens udvikling og vil styrke Vestsjællands rolle som en af landets vigtigste vækstområder.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/video-endelig-transportminister-satte-gang-i-motorvejsbyggeri/
Via et offentligt udbud udbyder Nordicals Sjælland på vegne af Kalundborg Kommune et erhvervsprojektareal på samlet cirka 35.550 kvadratmeter i den østlige del af Kalundborg.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/kalundborg-kommune-saetter-erhvervsarealer-til-salg/
Erhvervsminister Morten Bødskov, by-, land- og kirkeminister Morten Dahlin samt uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund besøgte slut oktober Kalundborg for at præsentere et helt nyt udspil fra regeringen med konkrete tiltag, som skal stille produktionsvirksomheder i Danmark bedre.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/regeringen-rullede-den-rode-lober-ud-i-kalundborg/
Den 31. oktober sejlede færgen til Samsø, M/F Samsø, ud af Kalundborg Havn for allersidste gang nogensinde.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/video-m-f-samso-er-sejlet-fra-kalundborg-for-sidste-gang/
November:
Det bliver vildere år for år. Halloween er efterhånden blevet en stor begivenhed i hele Danmark - også i Kalundborg. Op mod 500 børn og voksne mødte til Halloween op i Tømmerup til en kæmpe Halloweenfest.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/omkring-500-til-u-hyggelig-halloween-fejring/
I november åbnede dørene til et af Kalundborgs nye mødesteder – brætspilscaféen, der er beliggende på Café Solsikken i Skibbrogade.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/ny-braetspilscafe-har-slaet-dorene-op/
I begyndelsen af novembermødtes borgmester Martin Damm (V) samt formand for Ældre- og Sundhedsudvalget, Peter Jacobsen med Region Sjælland i forbindelse med, at Kalundborg er blevet forbigået, hvad angår mammografiscreening. Der kom dog ikke nogle svar ud af mødet.
Midt november blev der taget første ”spadestik” til 24 nye boliger, der skal bygges ved Rørmose Plejecenter i Gørlev.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/forste-spadestik-til-24-boliger/
Aftalekredsen bag planloven blev i november 2024 blevet enige om at uddele ni særlige forsøgstilladelser til projekter inden for kyst- og naturturisme på tværs af hele Danmark. Klintegården i Kalundborg har fået bevilget en af disse forsøgstilladelser.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/turismeprojekt-i-kalundborg-bliver-maske-til-virkelighed/
I November blev det oplyst, at Novo Nordisk etablerer et naturområde ved Slagelsevej. Ved etableringen af området skabes der vild natur bestående at Mose, eng og sø der forbindes til eksisterende vandløb, oplyser Novo Nordisk.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/novo-nordisk-etablerer-naturomrade-ved-slagelsevej/
Novo Nordisk markerede igen i november 2024 World Diabetes Day i Kalundborg med et motionsløb, hvor flere end 1000 deltog, hvilket er deltagerrekord.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/video-ny-deltagerrekord-til-world-diabetes-day/
En ejendom på Løgtvedvej ved Buerup brænder ned i en voldsom brand en tidlig fredag morgen i november.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/video-voldsom-brand-i-ejendom-tidligt-fredag-morgen/
Den tidligere købmandsgård, Ole Lunds Gaard, på Kordilgade i Kalundborg er fra 1777, og har lagt vægge til lidt af hvert, de sidste mange år som hotel og restaurant, men nu omdannes stedet til 29 lejligheder i forskellige størrelser.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/29-nye-lejligheder-lige-midt-i-centrum/
Flere hundrede lokale borgere fra Kalundborgområdet har deltaget i informationsmøder om undersøgelsesprojektet CO2 Storage Kalundborg. Der har været stor interesse for møderne, hvor parterne bag projektet har fortalt om de kommende undersøgelser og besvaret spørgsmål fra deltagerne.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/mere-end-500-har-deltaget-i-informationsmoder-om-co2-lagring/
Arbejdet med at vedligeholde første del af 400 kilovolt luftlednings forbindelsen mellem Søstremose øst for Kalundborg og Bjæverskov vest for Køge er godt i gang og det giver masser af aktivitet på markerne med store kraner og andre maskiner. Det helt tunge grej var tilkaldt for at udskifte en højspændingsmast som står i et §3 område i Bastrup.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/de-lange-arme-er-tilkaldt-for-at-na-ud-til-hojspaendingsmast/
Multi-Tech i Kalundborg har fem år i træk modtaget erhvervsprisen ’Succesvirksomhed’ som er stiftet af Spar Nord og BDO. Nu er Kalundborgvirksomheden også udråbt som regionsvinder.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/regionens-mest-succesfulde-virksomhed/
Ingen tvivl om, at mange har savnet værtshuset Høvlen, som har været lukket siden august 2023 hvor, den nu forhenværende ejer, Vivi Ipsen døde alt for tidligt. Sidst i november genåbnede Høvlen med nye ejere.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/sa-er-der-igen-koldt-ol-pa-hovlen/
December
Kalundborg Havn har med succes idriftsat et nyt landstrømsanlæg i Østhavnen, som reducerer havnens emissioner og fremtidssikrer havnens drift. Anlægget har vist sig at have en større kapacitet end først antaget, så det nu er muligt at tilslutte op til tre skibe samtidigt frem for to.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/kalundborg-havn-overgar-malsaetninger-for-nyt-landstromsanlaeg/
Et helt nyt menighedsråd er valgt i Nyvangskirken og efter flere års uro og ballade er der nu håb om ro og stabilitet i kirken. En ny sognepræst skal ansættes til kirken i det nye år.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/nyt-menighedsrad-er-trukket-i-arbejdstojet/
En helt ny og flot parkeringsplads på Sct. Olai Kirkegård er fredag eftermiddag blevet indviet. Pladsen har fået navnet Brundts Plads efter en donation fra Grete Brundt, ledende hjemmesygeplejerske i Kalundborg Kommune.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/flot-donation-er-blevet-til-brundts-plads/
Energistyrelsen udsteder etableringstilladelse til Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark. Parken forventes at være i drift i 2029, hvorefter den vil kunne levere grøn strøm svarende til elforbruget i omkring 240.000 husstande. Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse midt i december
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/gront-lys-til-at-etablere-omstridt-kystnaer-havmollepark/
Vestsjællands Brandvæsen blev i december kaldt til brand i en gummiged på havnen i Kalundborg. Flammerne havde godt fat da brandfolkene kom frem og sort røg kunne ses over havneområdet.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/gummiged-gik-op-i-flammer/
De første el-busser er nu rullet ud på vejene i Kalundborg Kommune. Det blev markeret en onsdag eftermiddag, da borgmester Martin Damm og direktør i Movia Dorthe Nøhr Pedersen, i fællesskab markerede begivenheden ved at klippe et gult bånd over.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/vaesentligt-bedre-komfort-i-nye-el-busser/