Året der gik 2024 - 3. kvartal
Et tilbageblik på nyhederne i Kalundborg Kommune i året, der er gået - Her 3. kvartal
2024 er ved at rinde ud. TV-Kalundborg tager her et tilbageblik på nyhederne i Kalundborg Kommune i året, der er gået. Vi har samlet de begivenheder der har haft læsernes største bevågenhed, i fire indslag, delt op efter kvartal. Her 3. kvartal.
Juli:
Den lokale fotograf, Ole Agerbæk, begyndte fra juli at sælge nogle af sine smukke billeder som postkort i Fyr-huset ved Røsnæs Fyr.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/lokal-fotografs-billeder-bliver-til-postkort/
I juli var der, som altid, Hesteskue og Kræmmermarked i Gørlev, og mange gæster fandt vej til det populære marked.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/billedserie-sondag-var-der-igen-sol-over-heste-og-kraemmermarkedet/
Der var i en periode flere episoder på Novo Nordisk byggeplads i Kalundborg, hvor arbejdere blev anholdt, fordi der var mistanke om, at de manglede de nødvendige arbejdstilladelser. Novo skærpede derfor i juli kontrollen.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/novo-skaerper-kontrollen/
LGBT+ Ungegruppe Vestsjælland (LUV) gennemførte i juli den første Pride i Kalundborg nogensinde. Grundet det dårlige vejr måtte Priden flyttes fra havneparken til lokalerne hos Ung Kalundborg.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/billedserie-flot-og-farverig-pride-gennem-kalundborg/
Tysk koncern meddelte i juli, at de ville åbne pengekassen og investere i en markant udvidelse af sit olieraffinaderi på Kalundborg Havn.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/vil-investere-200-mio-kr-i-udvidelse-af-anlaeg-i-kalundborg/
Juli var også måneden, hvor Benny Lorentsen besluttede sig for at leje Puch Maxi'er ud til fx polterabend - og det blev en succes.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/det-er-en-tidsmaskine-du-kommer-op-pa-du-bliver-16-ar-igen/
Asgers Fisk havde en lørdag aften i juli inviteret til langbordsspisning på havnemolen i Kalundborg med pil selv-rejer og kølig rosévin ad libitum. Det blev en succes.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/pil-selv-rejer-og-kolig-rosevin-pa-havnemolen-blev-en-succes/
I uge 30 er der byfest i Kalundborg, sådan har det været i mange år og sådan var det også i 2024.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/sa-er-byfesten-i-gang-og-programmet-er-stort24/
August:
Guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye bliver i 2024 fejret med en stor festival i sin føde- og barndomsby Kalundborg. Blandt de mange aktiviteter var bl.a. udgivelsen af en ny bog om Lundbye, skrevet af Jens Balslev fra Kalundborg.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/ny-bog-om-johan-thomas-lundbye-har-vaeret-seks-ar-undervejs/
I begyndelsen af august blev skulpturen af guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye’s lille bakketrold Sindre afsløret. Det skete i forbindelse med åbningen af Lundbye Kunstfestival 2024.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/video-et-tillobsstykke-da-sindre-blev-afsloret/
Kalundborg fik besøg af Georg Stage, som er verdens ældste civile skoleskib, i august. Skibet anløb Kalundborg Havn, og der blev inviteret til åbent skib i flere dage.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/video-georg-stage-er-anlobet-kalundborg-havn-kom-med-ombord/
Kalundborg Rock’er 2024 blev sparket i gang midt august, og som altid havde mange gæster fundet vej til Gisseløre.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/video-tre-dages-festival-sparket-i-gang/
Borgere i Kalundborg Forsynings vandforsyningsområde, der primært berører Kalundborg, måtte i næsten en uge koge vandet grundet forurening.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/forurenet-drikkevand/
Containerterminalen på Ny Vesthavn i Kalundborg gik fra den 1. august fra 50.000 til 75.000 kvadratmeter for at gøre plads til mere aktivitet og vækst.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/apm-terminals-udvider-containerterminalen-pa-ny-vesthavn/
I slut august 2024 blev Stafet For Livet afviklet i Munkesøen i Kalundborg. Lige knapt 350 deltagere var tilmeldt fordelt på 11 hold. Derudover deltog 23 fightere.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/billedserie-sammen-i-24-timer-om-en-faelles-kamp24/
September:
En lokal projektudvikler anmodede i september Kalundborg Kommune om at igangsætte planlægning for etageboligbyggeri på et område mellem det nye boligområde ved Klosterlunden og Meny.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/123-nye-boliger-i-etagebyggeri/
I forbindelse med Lundbye Festivalen i Kalundborg blev der i begyndelsen af september afsløret to helt nye skulpturer ved Campus Kalundborg.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/to-nye-skulpturer-er-som-en-bro-mellem-kunst-og-videnskab/
Kalundborg Kommune er et af de steder på Sjælland, hvor der sker allermest i forhold til erhvervsudvikling, og det går stærkt i disse år. Men i september kunne Dansk Industri afsløre, at Kalundborg Kommune daler fra en plads som nummer 55 sidste år til en plads som nummer 79 i år i Dansk Industris (DI) årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/stigende-utilfredshed-med-kalundborg-kommune-pa-trods-af-byggeboom/
Kalundborg Forsyning påbegyndte i september arbejdet omkring en stor udvidelse af Kalundborg Centralrenseanlæg.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/omfattende-udvidelse-af-centralrenseanlaeg/
Efterårsudgaven af dette års hesteskue og kræmmermarked blev afviklet i rigtigt flot sensommervejr som trak mange mennesker til marked i Gørlev i september.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/hesteskue-og-kraemmermarked-i-flot-sensommervejr/
Et flot stråtækt sommerhus brændte helt ned efter et lynnedslag en tidligt mandag morgen i september.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/voldsom-brand-i-sommerhus-efter-lynnedslag/
Parterne bag CO2 Storage Kalundborg har påbegyndt arbejdet, der skal gøre det muligt at indlede første fase af en lang række omfattende undersøgelser af undergrunden ved Kalundborg.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/co2-storage-kalundborg-indleder-de-forste-undersogelser-i-2025/
Kommunalbestyrelsen havde i september møde, hvor de bl.a. behandlede to byggeprojekter på arealer ved siden af hinanden med i alt knap 200 nye boliger i området mellem Tømmerup og Spangsbro. Begge projekter blev godkendt.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/knap-200-boliger-mere-pa-vej/
BBC journalist Bob Howard besøgte Kalundborg i september for at lave en radio dokumentar om Kalundborg i forbindelse med Novo Nordisk tilstedeværelse i byen.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/bbc-journalist-besogte-kalundborg/
25 medlemmer af kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune blev i september enige om et forslag til de kommende års budget.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/der-er-indgaet-budgetaftale-for-2025-2028/
Vestsjællands Brandvæsen blev en tirsdag aften i september kaldt til storbrand på Protekta Farms i Illerup, hvor der er brand i en halm/kornlade.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/video-storbrand-tirsdag-aften/
Region Sjælland har besluttet at nedlægge mammografibusserne og i stedet oprette 10 decentrale brystkræft-screeningssteder. Kalundborg var oprindeligt med som det ene af de steder, men blev droppet i det vedtagne budget i september 2024.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/kalundborg-tabte-i-politisk-studehandel/
I slut september blev det meddelt, at Danmarks største vingård, Dyrehøj Vingaard på Røsnæs, er blevet solgt med overtagelse pr. 1. januar 2025.
https://tv-kalundborg.dk/nyheder/dyrehoj-vingard-er-solgt/