Arbejdsulykke på byggeplads
Tirsdag først på eftermiddagen skete en arbejdsulykke på en byggeplads i Kalundborg.
Modelfoto.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Tirsdag først på eftermiddagen skete en arbejdsulykke på en byggeplads på Asnæsvej i Kalundborg i forbindelse med, at nogle betonklodser skulle flyttes med en metalwire.
En 23-årig mand fra Bøvlingbjerg fik sin fod i klemme mellem betonklodserne og kom i den forbindelse lettere til skade. Manden blev kørt til behandling på sygehuset. Arbejdstilsynet underrettet.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport onsdag.