
Arkivfoto: Jens Nielsen
Af Jens Nielsen
Politi og ambulance blev tilkaldt til en 32-årig mand som havde fået stød i forbindelse med sit arbejde.
Onsdag kort før middag kom et alarmopkald om en arbejdsulykke på Novositet på Hallas Allé i Kalundborg, hvor en mand havde fået stød på nogle kabler.
Politi og ambulance kørte til stedet, hvor den 32-årige mand fra Fyn blev kørt til behandling.
Der var ingen melding om livstruende tilskadekomst, men politiet optog rapport om ulykken og orienterede Arbejdstilsynet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.