6 millioner kroner til cykelstiprojekt
I alt udmøntes der 108,6 millioner kroner fra cykelpuljen til projekter langs statsvejene.
Af Jens Nielsen
Med midler fra cykelpuljen i Infrastrukturplan 2035 har forligskredsen besluttet at sætte fem cykelstiprojekter i gang, der skal give mere tryghed og bedre trafiksikkerhed for cyklister langs statsvejene.
I Kalundborg Kommune er der tale om et projekt i rundkørslen på Sydhavnsvej i Kalundborg til 6 millioner kroner som skal forbedre muligheder for at krydse rundkørslen på cykel.
I alt udmøntes der 108,6 millioner kroner fra cykelpuljen til projekter langs statsvejene. Som der er lagt op til i det i forligskredsen besluttede udmøntningsgrundlag, går pengene til projekter, som forbedrer mulighederne for cykelpendling og styrker supercykelstierne. Det er Vejdirektoratet, der har indstillet de fem projekter, baseret på en faglig vurdering af, hvor cykelpuljemidlerne bliver brugt bedst muligt.