12 nye arrangementer i foråret
I januar sætter PsykInfo Region Sjælland gang i en ny arrangementsrække, hvor alle er velkomne til at deltage og blive klogere på forskellige psykiske lidelser og emner inden for psykiatri og recovery.
I januar sætter PsykInfo Region Sjælland gang i en ny arrangementsrække, hvor alle er velkomne til at deltage og blive klogere på forskellige psykiske lidelser og emner inden for psykiatri og recovery.
PsykInfo Region Sjælland inviterer i foråret 2025 til 12 gratis arrangementer. Her kan man få basisviden om forskellige psykiske lidelser og recovery – det vil sige veje til at få det godt igen, når man er blevet ramt af en psykisk lidelse. Ved hvert arrangement vil der være både et fagligt oplæg fra en fagperson i psykiatrien, og et personligt oplæg fra en EN AF OS ambassadør, som er et menneske, der selv har erfaring med psykisk lidelse og veje til at komme sig.
“Formålet med PsykInfos arrangementer er at give basisviden og inspirere til, hvordan man selv kan komme videre, hvis man står i en situation, hvor man har psykisk lidelse inde på livet. Vi taler åbent om de spørgsmål og udfordringer, som mange mennesker kan gå med, og vi sætter fokus på, hvad der skal til for at man kan få det bedre,” fortæller leder af PsykInfo Region Sjælland, Anne Mette Billekop.
Mød op eller se med online
Fem arrangementer holdes på biblioteker i regionen og et arrangement foregår på Psykiatrisygehuset i Slagelse – disse skal man tilmelde sig på forhånd. De resterende er 30 minutters talks, som kan ses online på PsykInfos Facebook-side og efterfølgende er tilgængelige på PsykInfos hjemmeside.
- Pårørende til et menneske med en psykisk lidelse
Den 8. januar, Psykiatrisygehuset i Slagelse - Veje ud af selvskadens mekanismer
Den 22. januar, online talk - Når OCD styrer livet
Den 5. februar, Næstved Bibliotek - Recoveryprocesser – at få det godt igen
Den 19. februar, online talk - Angst hos børn og unge
Den 4. marts, Roskilde Bibliotek - Hvad er en diagnose?
Den 19. marts, online talk - Pårørende til et menneske med psykose
Den 2. april, Nykøbing F. Bibliotek - Når fællesskaber bliver nøglen til recovery
Den 23. april, online talk - Autisme og arbejdsliv
Den 30. april, online talk - Op og ned med bipolar
Den 7. maj, Herfølge Bibliotek - Psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik
Den 10. juni, Holbæk Bibliotek - Livet efter depression
Den 25. juni, online talk
Tilmelding via hjemmeside
Deltagelse i PsykInfos arrangementer er gratis. På PsykInfos hjemmeside kan man få et samlet overblik over hvor og hvornår alle arrangementerne afholdes: www.psykiatrienregsj.dk/psykinfoarrangementer Det er også via hjemmesiden, man skal tilmelde sig på forhånd for at kunne deltage i arrangementerne.
PsykInfos online talks sendes på PsykInfos Facebook-side: www.facebook.dk/psykinfosjaelland Efter udsendelsen på Facebook, vil de også være tilgængelige på PsykInfos hjemmeside.
Om PsykInfo:
PsykInfo er Psykiatrisk Enhed for Information, Brugerstyring og Recovery i Region Sjælland og tilbyder anonym rådgivning og arrangementer. Her kan alle borgere i Region Sjælland få viden om psykiske lidelser, psykiatri og hvordan man kan få det bedre, når man bliver ramt af en psykisk lidelse. Læs mere om PsykInfo på www.psykiatrienregsj.dk/psykinfo.
Om EN AF OS:
EN AF OS er en landsdækkende indsats, der har til formål at mindske tavshed, tvivl og tabu om psykiske lidelser. Indsatsen koordineres i Region Sjælland af PsykInfo og er forankret på nationalt niveau i Sundhedsstyrelsen. Indsatsens budskab bæres frem af frivillige ambassadører, der deler deres egne erfaringer.